11. april 1940: Vilhelm Bergstrøms dagbog: “Endnu en ond Dag. Grundfølelsen er Angst”

Læs dagens uddrag fra journalisten Vilhelm Bergstrøms dagbog, som efter krigen kom til at fylde ca. 80.000 sider. Foto: Colourbox.com.

Læs dagens uddrag fra journalisten Vilhelm Bergstrøms dagbog. Foto: Colourbox.com.

Vilhelm Bergstrøm arbejder som kriminalreporter ved Politikken. Hans dagbog viser, hvordan en velinformeret journalist i København oplevede dagligdagen under krigen.

Bergstrøm er stadig i dårligt humør og begynder i dag at tænke på fremtiden under tysk besættelsen.

“Endnu en ond Dag. Grundfølelsen er Angst. Man ved, at der kommer et økonomisk Sammenbrud. Hvor meget vil det gaa ud over en selv.(…) Vi maatte vel være glade til, om vi fik Brødet. Man tør ikke tale frit i Telefonen, og man ser om, hvem der er i Nærheden, naar man taler med en Bekendt. Man har en ubestemt Fornemmelse af at være omgivet af Spioner. Næsten værst af alt er, at man har mistet det frie Ord. Aviserne er ensrettede og uden Liv. Det samme gælder Radioen. Alt virker stivnet og tyktflydende.[…] Overfor Tyskerne stiller vi os ganske lidenskabsløse. Det er vores egen Skyld det hele. Vi har forrådt vores Neutralitet. Det blev sagt i Rigsdagen, at vi vilde forsvare den. Løgn. Tyskerne vidste, at det var Løgn. Tyskerne vilde ikke risikere at Englænderne kom først. […] Vi har prøvet paa at luske os fra en frygtelig Situation, og det er mislykkedes. Vi skulde som Sverige, Belgien, Schweiz og Holland have taget Situationen i stiv Arm, saa var der intet sket. Det er nu min Tro. Det eneste heroiske Moment der er at berette om denne elendige Tid er, at Garden har svoret at skyde og lade sig feje ned til sidste Mand, hvis Tyskerne sætter deres Ben paa Amalienborg. Det er ingen Trussel, men det er en Gestus som Tyskerne forstaar og respekterer. Herregud, den lille Smule Selvagtelse kan de vel ogsaa nok lade os beholde. Klokken blev mange inden jeg kom i Seng. Det er saadan et lille Opgør, jeg foretog. Og det har lettet mit betrængte Sind noget.”

I Bergstrøms dagbog fra 11. april 1940 skitseres 30’ernes forsvarsdebat. Sat på spidsen mente de forsvarsvenlige, at man skulle opruste og skabe et såkaldt ‘eksistensforsvar’, der skulle kæmpe til sidste mand for at vise viljen til at forsvare neutraliteten. Tanken var her, at Danmark ikke skulle ligge hen som et magttomrum, som enten England eller Tyskland ville se sig nødsaget til at besætte under en krig. Modargumentet til denne holdning var, at man aldrig kunne bringe Danmark i et modsætningsforhold til Tyskland i form af et stærkt forsvar. Viste Danmark en stor forsvarsvilje kunne Tyskland frygte, at Danmark ville gå ind i krigen på allieret side og dermed gøre Tysklands nordlige flanke usikker. I kraft af dette og på baggrund af Tyskland store militære slagkraft mente man, at oprustning i Danmark aldrig ville kunne modstå et tysk angreb og derved blot øgede risikoen for en besættelse yderligere.

Det er også værd at bemærke, at Belgien og Holland, som Bergstrøm mente havde “taget Situationen i stiv Arm”, også endte med at blive besat. I det militært stærke Tyskland talte geostrategiske dagsordner mere end de enkeltes landes vilje til forsvar.

Citaterne fra Bergstrøms dagbog er fra bogen “En borger i Danmark under krigen: dagbog 1939-45” og er gengivet efter aftale med John T. Lauridsen.



Kategorier:Øvrigt nyt, Opdateringer fra besættelsen

Tags: , , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: