9. april 1940: Vilhelm Bergstrøms dagbog: “Tyskere, hvad for noget. Det er jo Neutralitetskrænkelse…”

Læs dagens uddrag fra journalisten Vilhelm Bergstrøms dagbog, som efter krigen kom til at fylde ca. 80.000 sider. Foto: Colourbox.com.

Læs uddrag fra journalisten Vilhelm Bergstrøms dagbog fra selve dagen, den 9. april 1940. Foto: Colourbox.com.

Vilhelm Bergstrøm arbejder som kriminalreporter ved Politikken. Hans dagbog viser, hvordan en velinformeret journalist i København oplever dagligdagen under krigen.

Jeg vaagnede i Morges og Danmark var erobret. Det var sket i en Haandevending, En tragi-komisk Historie. […] Nu kom Eskadrilleflyverne ind over Amager, store Flyvere med sorte Kors under Vingerne. De fløj tre og tre i Trekant. Lyden buldrede. Lille Tusse blev forfærdet og græd: “Kommer nu Bomberne?” Vi maatte trøste hende. Jeg tog i Sporvogn ind til Bladet. Folk snakkede sammen. De var paa Vej til Arbejdet som sædvanligt. En sagde: “ Hvad skulde Tyskerne gøre? De maatte jo gardere sig mod Englænderne”. En Passager var helt uvidende. “Hvorfor kunde han ikke køre om ad Østerbro?” “ Fordi der er Soldater.” “Hvad gør de der?” “ Det er jo Tyskere.” “ Tyskere, hvad for noget. Det er jo Neutralitetskrænkelse… Blev der ikke fyret?” “Ikke noget videre”.

Efter at have været forbi Bladet, hvor der var heftig aktivitet, tager Bergstrøm op på Politigården.

“Klokken var 11. Jeg gik ind til Bjerring. Han har spøgende truet mig med, at jeg skulde komme i Koncentrationslejr, naar Tyskerne kom og tog os, han havde gode Venner i Gestapo. Jeg sagde til han: “Nu kommer jeg og melder mig til Koncentrationslejren”. Der blev lukket op for Radioen. Det meldtes, at Engelsk og Tysk-Undervisning udgik. Bjerring sagde bidende: “Ja Tysk skal vi nok faa lært uden.”

Efter at have tilbragt aftenen på redaktionen står Bergstrøm foran nye udfordringer forårsaget af den påkrævede mørklægning.

Rigtig glad for at køre hjem gennem de mørke Gader er jeg ikke, men forhaabentlig gaar det. Det vigtigste er, at jeg passer paa at jeg ikke styrter i Vandet nede ved Havnen. Da jeg fik set mig lidt om nede paa Gaden, besluttede jeg mig efter Samraad med Portnere til at lade Cyklen staa. Ogsaa han mente, at det var for farligt at køre. Jeg begav mig gennem den fuldstændige mørke og øde By. Sjælden passerede jeg noget Menneske. Det gav Genlyd i den stille stjerneklare Nat, naar jeg følende mig for klappede med en Fod mod Kantstenen ved et eller andet Hjørne. Paa Strøget løb jeg mod et af de Hjørnerækværker, der af Hensyn til Fodgænger-trafikken er anbragt ved et farlig Hjørne. Det gjorde ondt. Man fik en Uhyggefornemmelse ved at gaa forbi Portslugerne. Hvor let for en Røver at springe ud og knalde en i Hovedet. Jeg holdt mig saa langt ude paa Fortovet som muligt, og jeg havde mit Knojern parat. Paa Knippelsbro stod jeg et Øjeblik og fordybede mig i den pragtfulde Stjernehimmel. Andet end en kold Mekanik det hele? Paa Hovedtrappen var Lyset ikke til at tænde. Jeg matte famle mig frem til sidst.

Citaterne fra Bergstrøms dagbog er fra bogen “En borger i Danmark under krigen: dagbog 1939-45” og er gengivet efter aftale med John T. Lauridsen.



Kategorier:Øvrigt nyt, Opdateringer fra besættelsen

Tags: , , , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: