9. april 1940: Tyske tropper har besat Danmark! Der meldes om spredte kampe og bombefly over København. Regeringen og kongen har set sig nødsaget til at kapitulere!

Tyske bombefly kredser over København, da kongen, militær- og regeringensledelsen skal beslutte sig for Danmarks skæbne. Foto: Frihedsmuseets billedarkiv.

Tyske bombefly kredser over København, da kongen, militær- og regeringensledelsen må beslutte Danmarks skæbne. Foto: Frihedsmuseets billedarkiv.

Kl. 04.15 om morgenen vågner udenrigsminister Munch med et sæt. Telefonen på privatadressen ringer, og ministeren griber røret i en fart. Det er den tyske gesandt, Renthe-Fink. Han meddeler kortfattet, at tyske tropper netop nu overskrider den danske grænse. En halv time senere møder gesandten personligt op på ministerens bopæl og overrækker en note fra den tyske regering. Der er tale om to dokumenter; dels et memorandum om bl.a. Tysklands motiver for den igangværende besættelsesaktion, dels et dokument med 13 konkrete krav, overvejende af militær karakter, som straks skal opfyldes af den danske regering. Munch har ikke tid til at læse alle papirerne igennem og får i stedet forklaret indholdet mundtligt. Der er tale om et ultimatum, og Renthe-Fink understreger overfor Munch, at han skal have et hurtigt svar: Om kort tid vil tyske bombefly være over København, de tyske troppers indrykning fortsætter og al modstand vil blive hensynsløst nedkæmpet. Foreløbigt vil Luftwaffe ikke indlede et bombardement af hovedstaden, men man er fra tysk side klar til at tage et sådan skridt, hvis ikke det danske svar er imødekommende.

Den danske udenrigsminister er rystet. Munch talte personligt med Renthe-Fink i går eftermiddags, og samme aften sendte man fra dansk side en henvendelse, hvori man udtrykte håb om forhandling, hvis der skulle opstå forviklinger. Men Munch bevarer roen. Han protesterer i insisterende vendinger mod neutralitetskrænkelsen og påpeger, at militæret, som Renthe-Fink meget vel ved, har ordre til at yde modstand. Munch er under et massivt pres men erklærer, at han ikke kan træffe en beslutning alene. Han beder derfor gesandten om tid til at forelægge den tyske note for den øvrige regeringsledelse, militærcheferne og den danske konge. Den tyske gesandt indvilger men skynder nervøst på den danske minister.

En time senere tager kong Christian 10. imod Munch og statsminister Stauning. De tre taler kort sammen, og herefter slutter forsvarsminister Alsing Andersen, militærcheferne general Prior og viceadmiral Rechnitzer, udenrigsministeriets direktør, O.C. Mohr, samt kronprinsen og dronningen sig også til mødet. Kongen er nervøs. Udenfor lyder motorbrølene fra de tyske bombefly, der cirkulerer over København i lav højde, og man kan høre spredt skydning fra Amalienborg Slotsplads, hvor Livgarden er i kamp med tyske tropper. Mødet bliver kort og stemningen er meget anspændt. Det centrale spørgsmål er, hvor længe der skal kæmpes fra dansk side? At udfaldet allerede er afgjort står klart for dem alle. Kongen spørger, om man har kæmpet nok? Signalværdien overfor udlandet er vigtig, da det kan belaste den danske status som neutralt land, hvis man ikke forsvarer sig. Danmarks internationale status kan også lide skade. General Prior er den eneste, der svarer nægtende på kongens spørgsmål. Efter generalens mening er det for tidligt at give op. Prior foreslår derfor, at kongen og regeringen flyttes i sikkerhed til hærens lejr i Høvelte. Dette afviser kongen, som ikke vil forlade København. Forsvarsministeren tager ordet og siger:

”Den form for mod, der i den nuværende situation er brug for, er at se de hårde kendsgerninger i øjnene og handle derefter. Man må regne med, at der er kæmpet en fuldstændig ulige kamp i snart halvanden time i Sønderjylland. Der kæmpes her i byen og måske andre steder. Hvis man mener, at resultatet er givet, bør man efter min mening spare flest ofre, og jeg er i denne situation rede til at tage mit medansvar herfor.”

Dette bliver mødets konklusion, og med general Prior som den tavse undtagelse enes den lille forsamling om at stoppe kamphandlingerne. Man drøfter også kort, hvordan befolkningen vil reagere på den hurtige danske kapitulation? Her mener viceadmiral Rechnitzer at alle vil forstå, at de danske styrker ikke kan kæmpe i den situation, man nu befinder sig i. Ministrene og kongen nikker anerkendende. Beslutningen er truffet. Kl. 06 modtager den tyske gesandt, som allerede en halv time tidligere har rykket Udenrigsministeriet for et svar, besked om den danske beslutning. Samtidigt udsendes ordre om at indstille kampene til samtlige danske enheder.

Umiddelbart efter det afgørende møde på Amalienborg samles regeringen mellem kl. 06.30 og 07 til endnu et politisk krisemøde. Her godkender man beslutningen om kapitulation og vedtager at lade Rigsdagen sammenkalde til møde i aften. Man bliver også enige om at opfordre Venstre og De Konservative til at lade sig repræsentere i regeringen. Tanken er, at befolkningen hermed i højere grad vil føle sig repræsenteret, samtidigt med at man også vil kunne stå stærkere overfor den tyske besættelsesmagt. Under mødet tilbyder udenrigsminister Munch faktisk også at fratræde sin post i erkendelse af, at neutralitetspolitikken har slået fejl. Men med den indflydelsesrige socialdemokratiske finansminister, Vilhelm Buhl, i spidsen afviser den samlede regering eftertrykkeligt et sådan skridt.

I løbet af dagen udarbejder Munch sammen med ministerkolleger og ledende embedsmænd en svarnote til Renthe-Fink. Heri forsøger man at gribe fast i passager fra den tyske note, som forsikrer at de tyske troppers tilstedeværelse ikke er af fjendtlig karakter, og ”at den tyske regering ikke har til hensigt (…) at antaste Danmarks territoriale integritet nu eller i fremtiden”. I den danske svarnote slår regeringen fast, at den ”under den givne situationen” nok skal ”ordne forholdene” i landet, samtidig med at man nedlægger en alvorlig protest mod den tyske krænkelse. Det danske håb er at bevare mest muligt politisk manøvrerum for herigennem at kunne sikre landets integritet og uafhængighed. I aften vil Lands- og Folketinget på et samlet møde blive informeret om dagens begivenheder samt de politiske konsekvenser af besættelsen og kapitulationen.

Danmark er besat…



Kategorier:Opdateringer fra besættelsen

Tags: , , , , , , , , ,

6 replies

Trackbacks

  1. 9. april 1940: OPROP! Overalt i landet er et tysk flyveblad blevet nedkastet. Læs det her | 9. APRIL LIVE
  2. 9. april 1940: Vilhelm Bergstrøms dagbog: “Tyskere, hvad for noget. Det er jo Neutralitetskrænkelse…” | 9. APRIL LIVE
  3. 10. april 1940: Dagen derpå – befolkningens reaktioner på besættelsen | 9. APRIL LIVE
  4. 11. april 1940: Danmark er under tysk besættelse, men i Norge kæmpes der stadig | 9. APRIL LIVE
  5. 15. april 1940: Meldinger om besættelsen af Norge | 9. APRIL LIVE
  6. 16. april 1940: Livet går videre i Danmark – afrunding på 9. april Live | 9. APRIL LIVE

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: