9. april 1940: Melding om kampene i Sønderjylland

Danske soldater med fodfolkskanon foran Hertug Hansgades Hospital i Haderslev den 9. april_FHM-17282_1200

Danske soldater med ‘fodfolkskanon’ i Haderslev den 9. april 1940. Billedet er taget foran Hertug Hansgades Hospital. Foto: Frihedsmuseets billedarkiv.

Kl. 04 i morges overskred de første tyske tropper den danske grænse i Sønderjylland. Samtidigt blev den danske udenrigsminister, P. Munch, informeret om besættelsen af den tyske gesandt og afkrævet en betingelsesløs kapitulation under trussel om et luftbombardement af København.

I Sønderjylland har den tyske værnemagt mødt mest modstand under besættelsesaktionen mod Danmark. Alligevel er der kun tale om mindre træfninger. Da man fra dansk side ikke har foretaget forberedende militære foranstaltninger i de seneste dage, har det kun handlet om, i hvilken udstrækning den danske hær har kunnet forsinke den tyske fremrykning. Med den dårlige forberedelse og de meget underlegne styrker har det ikke været meget.

De første danske tab finder sted umiddelbart ved den tyske aktions begyndelse: Tre danske grænsegendarmer likvideres ved Padborg af civilklædte personer. De skydes på nært hold. Herefter forekommer der træfninger mellem kl. 4.40 – 8.00, altså også to timer efter den danske kapitulation og ordren om at indstille kampene gives i København. Pga. dårlige kommunikationsforbindelser når ordren først senere de kæmpende danske soldater i Sønderjylland, som møder fjenden ved Tønder, Gårdeby, Lundtoftebjerg, Hokkerup, Kværs, Bjergskov, Sdr. Hostrup, Aabenraa, Bredevad, Løgumkloster og Haderslev.

Billedet er stort set det samme overalt: Små danske enheder udstyret med cykler og motorcykler, bevæbnet med rekylgeværer og maskinkanoner overfor en mobil og langt overlegen tysk styrke. Den danske hær har ordre på at sinke den tyske fremrykning, mens Værnemagten ønsker at komme til Aalborg hurtigst muligt, hvormed den nordjyske flyveplads kan bruges som støtte til ’Weserübung Nord’ – besættelsen af Norge. De danske tropper er langt underlegne, både hvad angår antal, udrustning og kommunikationsforhold. Herudover er de tyske tropper støttet af fly og kampvogne. Danskernes vigtigste våben er den effektive 20 mm Madsen-maskinkanon, som i flere tilfælde benyttes til at sætte de lette tyske panservogne ud af spillet. De danske enheder må dog konstant trække sig tilbage for at undgå at blive omringet og nedkæmpet. Kl. 07.50 kommer det til kampføling i sydkanten af Haderslev. Her i byen mister tre civile i øvrigt livet som følge af kamphandlingerne. I den nordlige del af Haderslev må danske soldater endda opgive at beskyde tyske kampvogne, da for mange civile tilskuere er i vejen. I Aabenraa mister en civilperson livet.

I alt mister 16 danske soldater livet, og 23 bliver såret. 11 af de dræbte danske soldater falder i Sønderjylland. De tyske tab kendes ikke. Det skulle dog være indrømmet fra tysk side, at tabene ikke er mindre end de danske – formentlig er de dog også noget højere. Af materiel mister tyskerne 13 lette panservogne, 4 motorcykler, et ukendt antal biler og en enkelt kanon. Overordnet set er det alligevel kun blevet til spredte kamphandlinger i Danmark – episoder, som ikke vil gøre det store indtryk på hverken tyskerne eller det øvrige udland. Dog er i hvert fald én ting værd at bemærke: De danske soldater har uden tøven været parate til at tage kampen op mod en knusende overmagt. Heri må danskerne nu finde trøst og opmuntring.

Besættelsen-den-9_FHM-12291_1200

Danske soldater i stilling i den sydlige udkant af Aabenraa om morgenen den 9. april 1940. Foto: Frihedsmuseets billedarkiv.

Ødelagt tysk panservogn (Leichter Panzerspähwagen Sd Kfz 221) i Bredevad d. 9. april 1940_FHM-12287_1200

Ødelagt tysk panservogn i Bredevad den 9. april 1940. Vognen er af typen “Leichter Panzerspähwagen Sd Kfz 221”. Den danske 20 mm Madsen-maskinkanon viste sig ganske effektiv overfor lette panservogne. Foto: Frihedsmuseets billedarkiv.

Ødelagt dansk fodfolkskanon foran Hertug Hansgades Hospital i Haderslev efter kampene den 9. april_FHM-17904_1200

Ødelagt dansk ‘fodfolkskanon’ i Haderslev foran Hertug Hansgades Hospital efter kampene den 9. april. Foto: Frihedsmuseets billedarkiv.

Dansk patrulje ved vejspærring i Bredebro om morgenen 9. april

Patrulje af danske soldater ved en vejspærring i Bredebro om morgenen den 9. april. Foto: Frihedsmuseets billedarkiv.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Danske soldater på motorcykel med en Madsen-maskinkanon.  Foto: Frihedsmuseets billedarkiv.

Danske soldater på motorcykel med en Madsen-maskinkanon. Billedet er taget før den 9. april 1940. Foto: Frihedsmuseets billedarkiv.

Dansk rekylgeværgruppe i Sønderjylland. Billedet er taget før den 9. april 1940. Foto: Frihedsmuseets billedarkiv.

Dansk rekylgeværgruppe i Sønderjylland. Billedet er taget før den 9. april 1940. Foto: Frihedsmuseets billedarkiv.



Kategorier:Øvrigt nyt, Opdateringer fra besættelsen

Tags: , , , , ,

3 replies

Trackbacks

  1. 10. april 1940: Dagen derpå – befolkningens reaktioner på besættelsen | 9. APRIL LIVE
  2. 11. april 1940: Danmark er under tysk besættelse, men i Norge kæmpes der stadig | 9. APRIL LIVE
  3. 15. april 1940: Meldinger om besættelsen af Norge | 9. APRIL LIVE

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: