9. april 1940: Melding om besættelsen af København. Livgarden og politiet i skudveksling med tyske tropper. I det øvrige Danmark har tyskerne ikke mødt modstand

Danske soldater føres under tysk bevogtning gennem Kastellet d. 9. april 1940

Danske soldater føres under tysk bevogtning gennem Kastellet den 9. april 1940. Foto: Frihedsmuseets billedarkiv.

Danmark er besat! Ved 4-tiden i morges gik de første tyske tropper over grænsen i Sønderjylland, og kort efter fik den danske udenrigsminister Munch overrakt et tysk ultimatum. Som følge heraf har den danske regering, militærledelsen og kongen i fællesskab valgt at kapitulere.

Nøjagtig samtidigt med at den tyske gesandt kontakter den danske udenrigsminister observeres to skibe, der nordfra styrer ind i Københavns havn. Det ene er et transportskib under tysk orlogsflag. Kort forinden har den danske kommandostation på fæstningsanlægget Lynetten fået en telefonisk rapport fra Middelgrundsfortet i Øresund:

“Kl. 0402 observeret et fartøj på vej til København […] Det viste sig at være et tysk orlogsfartøj. Kanonen til varselsskud var i uorden. Skibet belyste selv sit orlogsflag og slukkede igen. Kl. 0402 hejste protest og belyste vort flag”.

Det dårligt uddannede danske personel ved kanonen er med andre ord ikke i stand til at løse funktionsfejlen, og det tyske transportskib kan uantastet sejle videre og lægge til ved Langelinie. De landsatte tyske soldater går herfra direkte mod Kastellet, sædet for den danske generalkommando. Det angribes kl. lidt i 5 og besættes efter en kort skudveksling. Lidt efter udbryder der spredte kampe omkring Amalienborg, som varer indtil kl. 05.55.

Fra dansk side opfatter man ikke fra start, at der er tale om en militær besættelsesaktion. I de tidlige morgentimer bliver politiet kaldt til Langelinie, hvor en militærperson angiveligt skulle være blevet beskudt. En politivogn sendes afsted, og ved ankomsten bliver også den beskudt. De to politibetjente trækker deres revolvere og besvarer skydningen. Hovedstationen sender flere betjente til området, da man formoder at en dansk soldat er gået amok. Der viser sig imidlertid at være mange soldater. Først antager man, at der er tale om en gruppe gardere, der har været på øvelse – men betjentene studser over de grønne uniformer. Man er altså på dette tidspunkt stadig ikke klar over, at man står overfor tyske tropper.

Kl. 05.20 er både Garderhusarkasernen nær Kastellet og Livgarden blevet alarmeret om det tyske angreb. Ekstra politi sendes 10 minutter senere til Amalienborg, hvor der nu også er blevet skudt; tre gardere er såret. Samtidigt afsender Livgarden en forstærkning til vagten på Amalienborg. En løjtnant med 40 gardere ankommer kl. 05.40 uden at møde modstand. Garderne observerer enkelte soldater, som rykker frem fra Grønningen langs fortovet i Amaliegade. Det er ikke muligt at konstatere, hvorvidt det er danske eller fjendtlige soldater, men så åbnes der ild mod garderne, som straks skyder igen. Kl. 06 får vagtkommandøren ordre fra kongens adjudant om at indstille skydningen, og kampen bliver afblæst. I luften har bombefly i nogen tid kredset over hovedstaden i lav højde. Regeringen og kongen har kapituleret. Danmark er besat.

Umiddelbart efter kampenes ophør i København bliver det danske flyvevåben i Værløse angrebet af tyske jagerfly. Et enkelt dansk kampfly er netop kommet på vingerne med ordre om at rekognoscere – det bliver straks beskudt af de tyske fly og styrter brændende til jorden. To danske løjtnanter mister livet. Samtidigt angribes selve flyvepladsen, og de tyske fly beskydes fra luftværnsstillinger, som dog ikke forvolder nogen skade. Det gør de tyske fly til gengæld, og da angrebet bliver indstillet kl. 06.30 har Danmark reelt ikke længere et luftvåben. Samtlige danske fly skydes i stykker mens de står på jorden.

Ser man bort fra Sønderjylland, hvor tyskerne har mødt mest modstand, foregår den tyske besættelse uden kamp i den øvrige del af Danmark. I alt angriber tyskerne 13 forskellige steder på samme tid. Der landsættes tropper i bl.a. Gedser færgehavn, ved færgelejerne i Nyborg og Korsør samt ved Lillebæltsbroen. Aalborg Lufthavn bliver angrebet med tyske faldskærmstropper, hvilket er verdenshistoriens første angreb med den type af soldater.

Overordnet set skyldes den svage danske modstand ikke kun de begrænsninger af forsvaret, som politikerne har pålagt det. Den danske hær har fra politisk side fået en umulig opgave i orden om at tage kampen op mod tyskerne på de givne vilkår. Den hurtige kapitulation skyldes givetvis en erkendelse af dette. Ikke desto mindre har den danske militærledelse i ikke ringe grad været præget af den ‘rust’, som opstår i forsvarssystemer, der i mange årtier ikke har deltaget i kamphandlinger. Den danske føring og koordination af styrkerne under den tyske besættelsesaktion har på det overordnede plan i hvert fald været mangelfuld, sine steder stærk kritisabel.



Kategorier:Øvrigt nyt, Opdateringer fra besættelsen

Tags: , , , , , , ,

1 reply

Trackbacks

  1. 10. april 1940: Dagen derpå – befolkningens reaktioner på besættelsen | 9. APRIL LIVE

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: