8. april 1940: Briterne har udlagt miner i norsk farvand! Situationen er højspændt, og i dag indløber også meldinger om tyske tropper på vej mod den danske grænse!

Statsminister Stauning holder nytårstale i dag, og han er ikke optimistisk for udsigterne for 1940

Situationen er kritisk. Der er indløbet en bekræftet melding om tysk opmarch umiddelbart syd for den danske grænse. Regeringen må træffe beslutning om, hvordan der fra dansk side skal reageres. Foto: Frihedsmuseets billedarkiv.

Ved daggry opdager en norsk bevogtningsbåd i Vestfjorden – indløbet til Narvik – at seks britiske destroyere er i gang med at udlægge miner. Kl. 6 bliver en officiel note afleveret i det norske udenrigsministerium. De allierede “har besluttet at nægte fjenden forsat brug af visse strækninger af norsk territorialfarvand”. Norge udsender en officiel protest, og den norske udenrigsminister erkender, at mineudlægningen kan få farlige konsekvenser. Alle forventer nu de tyske modforanstaltninger. Hverken nordmændene eller briterne ved imidlertid, at tyskerne ikke behøver at reagere men allerede er i fuld gang med et stort anlagt forebyggende tiltag. I løbet af dagen slipper tyske krigsskibe nemlig forbi den britiske flåde: Vejen til Norge er allerede åben!

I Danmark har situationen også ændret sig drastisk. Nu er der ikke kun indberetninger men kendsgerninger at forholde sig til. Især én helt ny melding skaber ængstelse: Der er observeret tysk opmarch umiddelbart syd for den danske grænse! Der er tale om en 60 km lang kolonne af motoriseret infanteri anslået til mellem 10-20.000 mand. Opmarchen blev bekræftet kl. 8.30, men først 2 timer senere videregiver general Gørtz nyheden under et møde med forsvarsministeren. På mødet foreslår general Prior indkaldelse af den fulde sikringsstyrke, samt at hele den danske hær sættes i alarmberedskab. Da den tyske motorkolonne ved mødets afslutning endnu ikke har krydset grænsen, udtrykker Prior dog håb om, at der muligvis ikke er tale om et forestående angreb men blot forberedende tiltag ved grænsen.

Pga. af den sene orientering har regeringen først kl. 14 mulighed for at vurdere den samlede situation. Her besluttes det i første omgang ikke at indkalde sikringsstyrken og heller ikke foretaget andet, der kan opfattes provokerende fra tysk side. Tyskland må ikke tro, at Danmark er på vej i armene på de allierede som følge af begivenhederne i Norge. I regeringens optik vil ethvert skridt, der potentielt kan vække mistillid i Tyskland, have katastrofale følger. Man godkender dog en mindre indkaldelse til flåden og iværksættelsen af alarmberedskab hos hæren. Da det senere meddeles, at den tyske motorkolonne forbereder sig på at overnatte syd for grænsen, beslutter den danske generalkommando ligeledes at give de danske tropper hvil for natten og nedsætte alarmberedskabet til “forhøjet beredskab” på nær i Sønderjylland. På et ny møde med forsvarsministeren kl. 17 anmoder general Prior igen indtrængende om indkaldelsen af sikringsstyrken, men et svar på dette må afvente aftenens partiformandsmøde og et efterfølgende ministermøde kl. 21.30.

Hen på eftermiddagen er det udenrigsminister Munchs vurdering, at det ikke kan udelukkes, at de tyske tropper ved grænsen er beregnet til forsvar af tyske flyvepladser i dette område. Han vil endnu ikke afvise at foretage militære modforholdsregler, men Munch er af den overbevisning, at man gennem forhastede beslutninger muligvis kan give øget anledning til tysk aggression. Regeringen er i øvrigt enige om, at den danske hær skal modsætte sig en eventuel tysk indmarch over grænsen, men samtidigt gør man sig ingen forhåbning om, at sådanne tiltag vil være synderlig effektive.

Om aftenen modtager Munch desuden endnu en indberetning fra gesandt Zahle i Berlin, men den giver ikke ministeren anledning til at foretage sig noget videre. En samtale mellem den tyske gesandt, Renthe-Fink, og den danske udenrigsminister kommer derimod til at præge stemningen i regeringen resten af dagen. Den tyske gesandt er indforstået med, at den danske hær vil forsvare sig selv mod enhver krænkelse, men han reagerer voldsomt over for tanken om indkaldelse af den danske sikringsstyrke: Det ville være det værste vanvid, siger Renthe-Fink, for det kan blive forkert opfattet i Berlin. Det vil være skadeligt for det dansk-tyske forhold og potentielt fremkalde kraftig tysk handling. Her er der faktisk ikke tale om tysk spil for galleriet. Renthe-Fink arbejder aftenen igennem målrettet for at berolige Berlin og få en eventuel tilspidset situation mellem Danmark og Tyskland drejet over på forhandling.

Under partiformandsmødet kl. 20 er det kun De Konservative, som ønsker at træffe militære foranstaltninger. Både regeringen og Venstre er enige om, at en indkaldelse i løbet af natten eller morgendagen er uhensigtsmæssig og alligevel vil komme for sent. Den konservative politiker, Hasle, bemærker: “Tænk, hvis det f.eks. skulle ske, at Jylland var besat i morgen!”. Socialdemokraten Hartvig Frisch kommenterer: “Jeg erkender ganske vor militære afmagt […], men hvordan vil det blive bedømt ude i verden, når vi ingen modforanstaltninger træffer? […] At der næppe vil blive forskel på resultatet, er klart, men udlandets bedømmelse vil sikkert afhænge uhyre meget af måde, hvorpå det sker.” Forsvarsminister Alsing Andersen, svarer Frisch, at tropperne er beordret til at sætte sig til modværge. Sker dette vil man få indberetninger, og regeringen må da tage stilling til videre skridt. Man holder altså fast ved, at der foreløbigt ikke skal foretages yderligere militære foranstaltninger. Hverken Folketinget eller offentligheden har fået besked om den spændte situation. Regeringen ønsker på ingen måde panikstemning blandt befolkningen.

Kl. 21.45 modtager Renthe-Fink en telefonisk erklæring fra det danske udenrigsministerium: Regeringen forventer i kraft af det bestående gode forhold til Tyskland, at Danmarks neutralitet ikke på nogen måde vil blive krænket, og man håber, at mulige opstående vanskeligheder kan løses gennem forhandling. Sent på aftenen er Renthe-Fink ved at udarbejde et telegram til Berlin om den danske forhandlingserklæring, da han med kurér modtager en forseglet instruks fra det tyske udenrigsministerium. Heri fremgår det, at Renthe-Fink om få timer skal overrække den danske regering et ultimatum. Den tyske besættelsesaktion er allerede i gang!



Kategorier:Optakt til besættelsen

Tags: , , , , , , , , , , ,

2 replies

Trackbacks

  1. 9. april 1940: Vilhelm Bergstrøms dagbog: “Tyskere, hvad for noget. Det er jo Neutralitetskrænkelse…” | 9. APRIL LIVE
  2. 10. april 1940: Dagen derpå – befolkningens reaktioner på besættelsen | 9. APRIL LIVE

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: