6. april 1940: I London gives der grønt lys til en aktion mod Narvik. I København afholdes ministermøde, og regeringen søger råd hos flådechefen og hærledelsen

Ministermøde

På dagens ministermøde drøfter man de allieredes noter til Sverige og Norge samt den eventuelle trussel over for Danmark. Foto: Fra Frihedsmuseets billedarkiv.

I London har man travlt. Det britiske krigskabinet har godkendt en instruks om landsætningen af tropper i Norge. Ekspeditionens opgave bliver bl.a. at besætte havnen i Narvik samt at sikre malm-banen herfra og til den svenske grænse. Byder lejligheden sig, skal man rykke ind i Sverige og besætte malmfelterne – men dette skal kun ske efter udtrykkelig ordre. Man vil ikke i kamp med svenske styrker. Første skridt er den planlagte mineudlægningen den 8. april, herefter vil man afvente en gunstig lejlighed til at landsætte ekspeditionskorpset.

De allierede er nemlig i den tro, at de har et godt forspring til tyskerne, når det kommer til at kunne landsætte styrker i Nordnorge. Denne opfattelse er i øvrigt baggrunden for, at man i London i dag pure afviser en ellers meget interessant advarsel fra en neutral gesandt i København. Meldingen går på, at tyske tropper transporteres fra tyske Nordsøhavne og vil nå frem til Narvik natten til den 8. april. Denne ellers helt korrekte indberetning tror briterne ikke et øjeblik på – tyskerne kan umuligt komme dem i forkøbet så langt mod nord.

På Christiansborg holdes der i dag igen et ministermøde. Her drøfter man noterne, som de allierede i går afleverede til Sverige og Norge. De danske ministre bliver enige om, at indholdet i noten til Sverige nærmest må tolkes om en afspænding af situationen, da der ikke rejses øjeblikkelige krav. Man enes om, at hvis noten til Norge er af en anden, alvorligere karakter, vil ministrene blive genindkaldt senere i dag. Det bliver der dog ikke brug for. I dansk perspektiv virker noterne til Norge og Sverige afspændende, da de er væsentligt mildere formuleret end fx den britiske note til Norge af 6. januar. Herudover vurderer man, at truslen fra Tyskland er betinget af de allieredes intentioner i Norden. Altså hvis briterne ikke er på vej ind i Norge, så vil tyskerne heller ikke foretage sig noget drastisk i Norden.

Herefter holder regeringen en militær rådslagning med flådechef Rechnitzer og med generalerne Prior og Gørtz. Hærledelsen har fra sit efterretningsvæsen modtaget flere meldinger, bl.a. om aktiviteten ved de tyske Østersøhavne og om den hollandske militærattachés oplysninger om en forestående aktion mod Danmark. På trods af dette erklærer general Gørtz, at helhedsbilledet ikke er anderledes, end det har været siden midten af december sidste år – altså ikke mere akut, men heller ikke mindre farlig. General Prior anbefaler, at man indkalder 5 årgange af soldater til en 14 dages øvelse. Rechnitzer fraråder imidlertid dette ganske stærkt, da et tysk angreb på Danmark i hans øjne er både formålsløst og usandsynligt. Troppeindkaldelser vil kun provokere Tyskland.

Udenrigsminister Munch er efter mødet stadig i tvivl om, hvordan situationen skal tolkes. Der indløber mange informationer, men flere af dem er modstridende og andre lader sig på ingen måde verificere. Han sender derfor et brev til gesandt Zahle i Berlin, hvor han beder om en afklaring af to punkter: Hvilken fordel Tyskland kan have i at besætte Danmark samt det sandsynlige i, at ‘to utilfredse officerer’ vil begå forræderi med så vidtrækkende følger? Efter brevet er afsendt modtager Munch en ny indberetning fra Zahle skrevet tidligere i dag. Den svarer indirekte på det ene spørgsmål, idet Zahle også selv har svært ved at se eventuelle tyske motiver for at besætte Danmark.

Efter denne indberetning gør man status i Udenrigsministeriet: Gesandtskabet synes at hælde til den opfattelse, at der er tale om tyske forberedelse til modforanstaltninger, hvis de allierede tager initiativet i Norge. Fra Udenrigsministeriets side er man tilbøjelig til at opfatte informationerne som vildledende og bevidst plantet af den tyske overkommando – ud fra den betragtning, at tyske officerer næppe vil gøre sig skyldige i forræderi, der udsætter en hel invasionsflåde for undergang.



Kategorier:Optakt til besættelsen

Tags: , , , , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: