5. april 1940: Indberetningerne om en mulig tysk aktion mod Danmark skaber uro i gesandtskabet og regeringen. Ministrene vælger dog foreløbigt at afvente situationen

mmmm

Udenrigsminister P. Munch foreslår på ministermødet i dag igen, at man indkalder ekstra soldater, sammenkalder udenrigspolitisk nævn, partiformændene og evt. optager oppositionen i regeringen. Stemningen er dog for at afvente situationens udvikling. Foto: Frihedsmuseets billedarkiv.

Tidligt denne morgen begynder kommandørkaptajn Kjølsen dagen med at udarbejde en indberetning til det danske marineministerium. Kjølsen er lidt i tvivl, om den advarsel, man afsendte fra gesandtskabet i går, var udtryk for en sandsynlighed eller blot en mulighed? I hvert fald nedfælder han i sin indberetning, at det ikke kan udelukkes, at den tyske overkommando bevidst har plantet informationerne. I løbet af dagen bliver Kjølsen dog mere ængstelig, bl.a. fordi han læser Nationaltidendes gengivelse af en artikel fra den engelske avis Daily Telegraph. Her berettes der om store tyske skibs- og troppeansamlinger ved Østersøen (ca. 400.000 mand!) samt om tyske planer for en landsætning i Norge. Den engelske artikel medfører i hvert fald en ændring af stemningen i det danske gesandtskab.

Gesandt Herluf Zahle, arbejder også på en indberetning, som han i aften sender til Udenrigsministeriet. Inden da bliver han dog ringet op af Udenrigsministeriets direktør, O.C. Mohr, der gerne vil have Zahles mening om situationen. Zahle udtaler sig kun meget forsigtigt, og først da Mohr afkræver ham en personlig vurdering i en kort, koncis sætning, svarer Zahle, at man ikke helt kan se bort fra muligheden for, at tyskerne måske ønsker sig militære baser på den danske vestkyst.

Den indberetning, som Zahle senere på dagen afsender, indeholder imidlertid ikke denne betragtning, da han kun ser sig i stand til at meddele det, hvad han anser for fakta: ”men ikke [er] i stand til herfra at drage konkrete konklusioner af mere eller mindre alvorlig art”. Han skriver til gengæld, at det er hans vurdering, at hvis regeringen ønsker at sikre sig handlefrihed ved hjælp af militære indkaldelser, så skal det ske nu.

I København afholdes i dag to ministermøder, hvor regeringen diskuterer de ildevarslende informationer fra gesandtskabet. Munch nævnte allerede i går for Stauning det rimelige i at indkalde de årgange soldater, der er hjemsendt med uniform, og i dag foreslår han herudover at sammenkalde det udenrigspolitiske nævn og partiformændene. Han mener også, at der bør optages repræsentanter for de to oppositionspartier i regeringen. Den fremherskende opfattelse på ministermøderne er imidlertid, at man ikke kan have tiltro til oplysningerne i gesandtskabets advarsel. En socialdemokratisk minister spørger Munch direkte: ”Men tillægger De da virkelig dette her en sådan betydning?”.

Man afslutter det første møde med en beslutning om at afvente nærmere oplysning fra bl.a. Sverige og Norge. På det andet møde bliver det fremlagt, at man har modtaget beroligende information fra Sverige og Norge samt fra Mohrs telefonsamtale med Zahle. Hvad man til gengæld ikke ved i Danmark er, at hverken Oslo eller Stockholm har modtaget de oplysninger, de nordiske gesandtskaber i går kom i besiddelse af. De beroligende svenske og norske svar beror således på ældre oplysninger! Ikke desto mindre får deres svar i dag betydning for den danske regerings vurdering af situationen. Man vil fortsat slå koldt vand i blodet og afvente.

Sent på eftermiddagen bliver der i øvrigt afleveret en britisk og en fransk note i både Oslo og Stockholm. Noterne bebuder, at de allierede nu ikke længere vil finde sig i de fordele, Tyskland nyder – dvs. leverancer af jernmalm – pga. de to landes neutralitet. Noterne er dog skrevet i en væsentlig mildere tone end tidligere. De allieredes hensigt er nemlig at vildlede Norge og Sverige, så de får en fornemmelse af afspænding, samtidigt med at man ret beset har proklameret sin handlefrihed. Storbritannien og Frankrig er altså endelig kommet til enighed om en mineudlægning i norsk farvand, og nu hvor noterne er sendt, bliver den allierede aktion fastsat til 8. april.

I Tyskland noteres det i Værnemagtens overkommando, at forberedelserne til operation Weserübung forløber som planlagt. Camouflerede transportskibe med forsyninger er allerede sendt afsted mod Norge, da de pga. deres lave fart behøver et forspring. I Stettin begynder 15 andre transportskibe at tage tropper ombord. I alt lastes 3.761 mand, 672 heste, 1.377 køretøjer og 5.925 tons materiel. ’Wesertag’ rykker nærmere.



Kategorier:Optakt til besættelsen

Tags: , , , , , , , ,

1 reply

  1. Eisenhover skrev i sine errindringer:
    “Et demokrati møder altid krigen som noget uventet…”

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: