30. marts 1940: Tumult i Hamburg – en flyvepladsarbejder tæt på at røbe aktionen i Norge! I Danmark er en tysk kommandant på hemmelig mission i Gedser

Nikolaus von Falkenhorst er nyudnævnt general for Tysklands kommende Norgesfeltog. Han er i dag blevet indkvarteret i Berlin. Fra Wikimedia Commons.

General Falkenhorst skal lede besættelsesaktionen i Norge og Danmark. I dag modtager han tilbagemelding fra kommandant Erfurth, der har været på mision i Gedser. Fra Wikimedia Commons.

Den tyske overkommando gør rigtigt meget for, at forberedelserne til operationen mod Norge og Danmark forbliver ukendt for alle uvedkommende. Dette gælder også internt. Det er udelukkende de personer, som absolut skal vide noget, der modtager information. Derfor vækker det også stor bestyrtelse, at der på flyvepladsen Fuhlsbüttel ved Hamburg i dag pludselig står nogle kasser med den tydelige påskrift: “Luftwaffe für Drontheim”. Drontheim er tysk for Trondheim, og denne information udløser en udrykning for Abwehr, den tyske militære efterretningstjeneste. Indholdet af kasserne viser sig at være alle de kort, som skal benyttes af tyske piloter stationeret i Trondheim efter udførelsen af operationen Weserübung. Et medlem af flyvepladsens personale har i god tro, og sikkert for at forhindre misforståelser, påmalet en sandfærdig notits om kassernes indhold. Abwehr-folk fjerner personen i en fart og vidnerne bliver taget i ed. De fleste forstår ikke postyret og ved vel knap nok, hvor Drontheim ligger. Herregud, luftwaffe-piloterne kommer jo så mange sære steder.

I den tyske overkommando priser man sig lykkelig for, at resten af de bjerge af kasser, der lige nu står frit fremme på havnen i Hamburg, og som indeholder militærudstyr til operationen, er grundigt afmærket med russiske bogstaver. Enhver må tro, at der her er tale om en forsendelse af materiel til Tysklands gode ven, Sovjetunionen. Foruden episoden i Berlin, hvor tyske bjergjægere købte turistkort til Norge, er kasserne i Hamburg det tætteste, man er kommet på en afsløring af Weserübung.

I Danmark ved man intet om kasser med militærudstyr og slet ikke noget om en tysk operation i Norden. Der er heller ingen, som på Gedserfærgen “Mecklenburg” eller i Gedser havn lægger mærke til en meget nysgerrig tysk rejsende. Personen gå i land i Gedser og ser sig grundig omkring på den ellers ikke nævneværdigt spændende færgehavn. Der er tale om en tysk kommandant ved navn Erfurth, der forklædt som tysk turist er ovre og se på, hvordan han bedst kan transportere tyske tropper til Gedser på Weserübungs angrebsdag.

Efter besøget i Gedser skriver Erfurth en rapport til general Falkenhorst, hvori han melder, at en overrumpling af Gedser havn er mulig, når blot “ikke een eneste tysk soldat kan ses om bord på færgen”. Man planlægger nemlig at lade tropperne landsætte i Gedser fra tyske passagerfærger. “Modvåben, luftskyts eller tropper kunne ikke konstateres trods indgående iagttagelser ved hjælp af kikkert”, skriver Erfurth videre. Efter en succesfuld overrumpling af Gedser planlægger Erfurth i øvrigt at sende en melding tilbage til Tyskland med brevduer, således København ikke bliver advaret ved unormal radioaktivitet.

En begejstret general Falkenhorst giver i Berlin Erfurths rapport påtegningen: “God melding”.



Kategorier:Optakt til besættelsen

Tags: , , , , , , ,

1 reply

Trackbacks

  1. 1. april 1940: Hitler holder møde med Weserübungs ansvarshavende officerer. I København mødes marineattaché Kjølsen med den danske udenrigsminister og flådechef | 9. APRIL LIVE

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: