25. marts 1940: Frankrig har fået ny regering. Den nye premierminister Reynaud kræver handling i Norden, men der er uenighed blandt de allierede

Sømine skyllet i land ved Flensborg Fjord. Står det til både den britiske marineminister Churchill og den nyvalgte franske premierminister Reynaud, skal de norske farvande snart være spækket med sådanne miner. Foto: Frihedsmuseets billedarkiv.

Sømine skyllet i land ved Flensborg Fjord. Står det til både den britiske marineminister Churchill og den nyvalgte franske premierminister Reynaud, skal de norske farvande snart være spækket med sådanne miner. Foto: Frihedsmuseets billedarkiv.

Da det den 11. marts stod klart, at de allierede ikke kunne nå at hjælpe Finland over for den sovjetrussiske overmagt og samtidigt forpassede en chance for at sætte sig på det strategisk vigtige nordnorske område, skabte det en fransk regeringskrise. I dag har Frankrig så fået en ny regering med Paul Reynaud som premierminister. Reynaud afløser Édouard Daladier, og den nyvalgte premierminister har ikke tænkt sig at starte med en rolig dag på kontoret. Således sender han en opfordring til det allierede krigsråd om, at man hurtigst muligt stopper malmtransporterne fra Nordnorge til Tyskland. Reynaud er hermed på linje med Frankrigs øverstkommanderende general, Gamelin, der ligeledes har ønsket allieret indgriben i Norden.

Reynaud forlanger, at de norske farvande bliver mineret – et tiltag som den britiske flådeminister, Churchill, allerede har opfordret til. Hermed er der dog langt fra enighed blandt de allierede. På trods af at Churchill også gerne ser de norske farvande mineret – hvilket den britiske premierminister, Chamberlain, i øvrigt modsætter sig – ønsker Churchill også de tyske floder forsynet med luftminer. Dette er franskmændene derimod modstandere af i frygt for tysk gengældelse. Reynauds opfordring får derfor det afvisende svar, at den britiske flåde foreløbigt ikke kan gennemføre en minering af norsk farvand. I London håber man hermed at kunne presse franskmændene til et kompromis, hvor der både udlægges søminer i norsk farvand og luftminer i de tyske floder.

Den franske premierminister er dog umiddelbart stemt for mere end blot minering. Han ønsker også, at planerne om en militæraktion i Norge genoplives. I Frankrig håber man nemlig på, at en allierede operation i Norge, som af geografiske årsager hovedsageligt skal udføres af britiske tropper, vil tage brodden af en eventuel tysk offensiv mod Frankrig på Vestfronten. Ledende personer i den britiske hær, bl.a. general Alan Brooke, mener derimod ikke, at de allierede skal engagere sig i Norden. I Brookes øjne er der kun én front at tage hensyn til, og det er netop Vestfronten. Det er her, krigen skal afgøres, og derfor bør alle kræfter koncentreres på denne front.

Der er altså langt fra enighed blandt de allierede. Hvilke tiltag, man fra fransk og britisk side ender ud med at sætte i værks, må tiden vise. Imens er Værnemagten meget tæt på at kunne igangsætte operation Weserübung, som skal sætte Tyskland i besiddelse af både Norge og Danmark.



Kategorier:Optakt til besættelsen

Tags: , , , , , , , , ,

1 reply

Trackbacks

  1. 3. april 1940: De allierede er stadig ikke enige om en mineringsaktion. I Berlin bliver der lækket information om de tyske planer | 9. APRIL LIVE

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: