18. marts 1940: I Berlin overvejer man, hvordan den norske og danske økonomi bedst gavner Tyskland efter en besættelse. Hitler mødes med Mussolini i Brennerpasset

Mossulini, og kaldt 'Il Duce' (italiensk for 'Føreren'), mødes i dag med Hitler. Mossulini er ikke videre interesseret i, hvad der kommer til at ske i Skandinavien, men han er imponeret over de tyske operationsplaner. Fra Frihedsmuseets billedarkiv.

Mussolini, også kaldt ‘Il Duce’ (italiensk for ‘Føreren’), mødes i dag med Hitler. Mussolini er ikke videre interesseret i Skandinavien, men han er imponeret over de tyske operationsplaner. Fra Frihedsmuseets billedarkiv.

I dag holder Adolf Hitler et møde med den italienske diktator, Benito Mussolini, i Brennerpasset på grænsen mellem Italien og det tidligere Østrig, som nu er en del af Stortyskland. Italien er Tysklands allieret, men Mussolini holder indtil videre landet neutralt i den igangværende stormagtskrig. Under mødet orienterer Hitler Mussolini om de tyske planer for Norge og Danmark. Den italienske diktator erklærer, at han ikke er interesseret i, hvad der sker i ‘periferien’ – afgørelsen på krigen kan efter hans mening kun findes ved at angribe Frankrig. Ikke desto mindre er Mussolini imponeret over de tyske planer for operation Weserübung.

I Berlin færdiggør det tyske ‘Forsvarsøkonomi- og rustningskontor’ et fortroligt notat om de økonomiske krav, den danske og norske regering skal stilles efter besættelsen, “for at udnytte landene […] for den tyske krigsøkonomi”. Kravene går på, at det danske og norske erhvervsliv skal holdes i gang, men handelsforbindelserne til Storbritannien skal afbrydes, rationeringer skal forberedes og der skal træffes forholdsregler mod uberettiget tilbageholdelse af varer. Der skal også udstedes forbud mod prisstigninger, arbejdsfreden skal sikres, kurserne på aktier og valuta skal fastholdes og spekulation forhindres. Eksportvarer, som ikke er blevet udført inden den tyske besættelse, skal i øvrigt stilles til rådighed for Tyskland mod betaling. Der må desuden spares på alle mangelvarer, specielt brændselsolier, korn, foderstoffer, tekstilvarer, kolonialvarer, sæbe og kul. Især brændselsolie skal rationeres kraftigt efter besættelsen, da dette ikke vil kunne stilles til rådighed fra Tyskland i nævneværdigt omfang.

I Berlin forbereder man altså på den ene side, hvordan den danske og norske økonomi bedst muligt kan spændes for Tyskland. På den anden side skal opretholdelsen af en høj økonomisk aktivitet også hjælpe til at bevare ro og orden og den sociale tilstand i landene, hvilket givetvis vil gøre en besættelse mere gnidningsfri. Fra et overordnet ressourcemæssigt perspektiv skal operation Weserübung sikre Tyskland især råstoffer fra Norge, jernmalm fra Sverige og levnedsmidler fra Danmark. Man har fra tysk side også fokus på specifikt hvilke industriområder, der i særlig grad kan komme i betragtning “til udnyttelse for den tyske rustningsindustri”. Derfor vil man også kræve oprettelsen af ‘fabriksværn’ i Norge og Danmark – altså vagter ved de virksomheder, hvis produktion kunne have betydning for forsyningen til Tyskland. Ikke nok med det skal der også indføres strenge straffe for voldhandlinger og sabotage rettet mod forstyrrelsen af erhvervslivet.



Kategorier:Optakt til besættelsen

Tags: , , , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: