15. marts 1940: Hitler involverer sig nu i operation Weserübungs forberedelser på daglig basis. Om få dage skal Føreren i øvrigt mødes med Italiens diktator, Mussolini, som vil blive indviet i de tyske planer

Briterne opbragte for få dage siden et tysk skib i neutralt norsk farvand. Hitler er rasende, men endnu tager Tyskland officielt hændelsen med ro. Foto: Frihedsmuseets billedarkiv

Fra i dag vil Hitler have daglige rapporter om, hvordan forberedelserne til Norge og Danmarks besættelse skrider frem. Hitler vil desuden indvie sin italienske kollega, Mussolini, i de tyske planer. Foto: Frihedsmuseets billedarkiv

Siden slutningen af februar har Hitler ladet sig orientere om planlægningen af ‘Weserübung’ på regelmæssig basis. Den tyske Fører har desuden fattet så meget interesse for aktionen mod Norge og Danmark, at han selv vil lede operationen fra rigskancelliet, og fra i dag kræver Hitler daglige rapporter om forberedelserne.

Der er blevet arrangeret et møde mellem Hitler og den italienske diktator Benito Mussolini. Tyskland er allieret med Italien – selvom italienerne endnu holder sig neutralt i den igangværende krig – og mødet skal foregå den 18. marts i Brennerpasset på grænsen mellem Italien og det tidligere Østrig, som siden 1938 er indlemmet i Stortyskland. Her har Hitler tænkt sig at indvie Mussolini i dele af de tyske militærplaner. I sit daglige møde med Værnemagtens øverstkommanderende har Føreren derfor i dag bedt om materiale, så han kan forberede samtalen med Mussolini, heriblandt et kort med fordelingen af de tyske hærdivisioner samt fordelingen af styrker i følgende lande: Frankrig, England, Holland, Belgien, Schweiz, Norge, Danmark, Sverige og Ungarn. Desuden ønsker han også materiale om den finsk-russiske fred og en oversigt over de tyske luftstyrker.

For at sikre Hitlers overblik over Weserübung skal der fremadrettet hver dag kl. 10 afleveres en situationsoversigt, som indeholder en dagsrapport fra Falkenhorsts planlægningsstab. Oversigten skal have oplysning om, hvor langt forberedelserne er nået, hvad der mangles, tidsfrister m.v. Hertil skal der også afleveres en beretning om beredskabsgraden i operationens forskellige transportafdelinger, og flåden skal give en oversigt over beredskabet og tidsfristerne for samtlige skibes “fulde aktionsdygtighed”. Endelig skal flåden også levere en daglig melding om de generelle begivenheder til søs. Specifikt i forhold til Danmark har Hitler endvidere ønsket at blive informeret om de danske statsbaners meldinger for Storebæltsoverfarten. Isen i Østersøen er stadig en torn i øjet på den tyske planlægning.

Med Hitlers stigende engagement i Weserübungs forberedelser, tyder det ikke umiddelbart på, at han har tænkt sig at lade ‘operation Gelb’ (offensiven på Vestfronten) få førsteprioritet. Endnu er Værnemagten dog ikke helt klar til at udføre operationen i Norden, og lige så vigtigt er Østersøen stadig delvist tilfrosset. Hermed må Weserübung sandsynligvis vente, indtil det skandinaviske forår melder sin ankomst.



Kategorier:Optakt til besættelsen

Tags: , , , , , ,

2 replies

Trackbacks

  1. 18. marts 1940: I Berlin overvejer man, hvordan den norske og danske økonomi bedst gavner Tyskland efter en besættelse. Hitler mødes med Mussolini i Brennerpasset | 9. APRIL LIVE
  2. 20. marts 1940: Tyskland er klar til at besætte Norge og Danmark. Dato og angrebstidspunktet ligger fast | 9. APRIL LIVE

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: