13. marts 1940: Social-Demokraten: Konfirmationsfesterne er reddet! Den store luftværnsøvelse er blevet udskudt

Avisen Social-Demokraten kan ikke lade være med at spøge, om udsigten til at en lang række københavnske konfirmationer måske afholdes i mørke.

Social-Demokraten kan i dag meddele, at de københavnske konfirmander alligevel ikke behøver at frygte for en fest i bælgravende mørke.

Af Max Odsbjerg Pedersen

Social-Demokraten kan i dag berette, at indenrigsminister Dahlgaards har fundet en løsning på problemet med afholdelsen af den store luftværns- og mørklægningsøvelse, således at de københavnske konfirmationsfester ikke behøver at foregå i mørke. Øvelsen, der er et stort sammenspil mellem militæret, politi- og brandmyndigheder samt det civileberedskab, var ellers fastlagt til 13.og 14 april, men i forgårs udtalte indenrigsministeren, at han ville udskyde afgørelsen til nærmere overvejelse. Nu er han er altså kommet frem til en løsning:

I Gaar traf Indenrigsminister Berthel Dahlgaard Afgørelse i Spørgsmålet om den store Luftværnøvelse, hvortil som bekendt er knyttet en Mørklægningsøvelse – og Indenrigsministeren forstod at slippe uden om de mange Vanskelligheder, der knyttede sig til dette Problem. Militæret vilde have, at Øvelserne skulde foregaa seneste i Midten af næste Maaned, og det civile Luftværn kunde ikke tage den før tidligst den 14. April – og helst skulde Øvelsen foregaa baade en Hverdag og en Helligdag. Men alle Søndage i April er Konfirmationsdage, og dem lovede Indenrigsministeren overfor Social-Demokraten at lade være med at genere.

Og det lykkedes ham. Den store Øvelse blev nemlig berammet til at foregaa fra Torsdag den 18. April Kl. 19 til Lørdag den 20. April kl. 5 – og kommer saaledes til at opfylde alle Krav, da Fredag den 19. April er St. Bededag.

Man fandt således en løsning, hvorved det danske luftværn i disse urolige tider stadig kan få opøvet sine færdigheder, og konfirmationsfesterne samtidigt kan blive afholdt under vanlige omstændigheder – og i fuld belysning.



Kategorier:Øvrigt nyt

Tags: , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: