25. feb. 1940: De nordiske udenrigsministre drøfter sikkerhed for neutral skibsfart og retter en henvendelse om forhandling til Tyskland

Munch%2C-Peter_FHM-33041_1200

Den danske udenrigsminister, Peter Munch, mødes i dag med sine nordiske kolleger. De drøfter spørgmålet om sikker neutral skibsfart og enes om at sende en anmodning om forhandling til Tyskland. Foto: Frihedsmuseets billedarkiv.

‘Altmark-affæren’ den 16. – 17. februar har vakt opsigt verden over. Hændelsen har desuden fået både Storbritannien og Tyskland til at revurdere fremtidige aktioner i Norden. Begge lande forbereder dog at landsætte tropper i Norge. I Danmark, Sverige og Norge frygter man foreløbigt kun for fremtidige neutralitetskrænkelser i skandinavisk farvand og for de neutrale skibe generelt. Derfor mødes de nordiske udenrigsministre i dag til en drøftelse af problemet “større sikkerhed for neutral skibsfart”.

Den danske udenrigsminister, Peter Munch, mødes i dag med sine kollega fra Sverige og Norge, henholdsvis Christian Günther og Halvdan Koht. Det sker bl.a. på baggrund af episoden i Jøssingfjord i Norge, hvor en britisk destroyer opbragte det tyske skib “Altmark” i norsk farvand og dermed krænkede norsk neutralitet. ‘Altmark-affæren’ er ildevarslende for de neutrale skandinaviske lande. Den har vist, at Storbritannien i hvert fald i visse tilfælde ikke respekterer de internationale neutralitetsbestemmelser. Den britiske marineminister, Churchill, var fastbesluttet på at befri de britiske krigsfanger ombord på “Altmark”, uanset norske protester eller eventuel norsk modstand. I de nordiske lande frygter man derfor, at Tyskland som reaktion vil foretage lignende aktioner i neutralt farvand. Man er også opmærksom på, at der foregår andet end britisk neutralitetskrænkelser til befrielse af krigsfanger.

De nordiske udenrigsministre drøfter udfordringerne ved den neutrale skibsfart, og tabet af skibe samt mandskab som følge af tysk torpedering tages op. Danmark alene har i januar mistet 4 skibe med 49 omkomne sømænd til følge. Tallet forventes at blive endnu højere for februar, indtil videre 8 skibe og 94 dødsofre. Udenrigsministrene enes om at sende en anmodning om forhandling til Tyskland, men med tanke på dels krigstilstanden og især ‘Altmark-affæren’ er det dog mere end usikkert, at Tyskland vil svare positivt tilbage på henvendelsen.



Kategorier:Optakt til besættelsen

Tags: , , , , , , , , ,

1 reply

Trackbacks

  1. 1. april 1940: Hitler holder møde med Weserübungs ansvarshavende officerer. I København mødes marineattaché Kjølsen med den danske udenrigsminister og flådechef | 9. APRIL LIVE

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: